PRAKTISK INFORMATION

LEDER DU EFTER BUSTRANSPORT?

HVEM KAN DELTAGE?

Enhver cyklist kan deltage i DGI Hærvejsløbet - L'Etape Denmark by Tour de France. Børn under 15 år skal dog følges med en voksen.

STARTSTEDER OG DEPOTADRESSER

DGI Hærvejsløbet - L'Etape Denmark tager dig til Viborg i det midtjyske. Som Jyllands gamle hovedstad har Viborg en lang historie og er blandt de ældste og mest charmerende byer i Danmark. Afhængig af din rute starter din tur i enten Flensborg, Vejen, Aalborg, Nørre Snede eller Funder.

Startsteder:

  • 300 km: Schiffbrücke 17, 24939 Flensburg, Tyskland
  • 160 km: Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, 6600 Vejen
  • 125 km: Godthåb Hammerværk, Zincksvej 2B, 9230 Svenstrup J
    • Du kan parkere eller blive sat af i nærområdet, fx ved Godthåb Kirke på Volstrupvej samt i boligområderne på Sportvænget, Birkagervænget, Kildevej, Lille Volstrupvej og Lunden. Det er IKKE muligt at parkere lige ved Hammerværket eller benytte Zincksvej.
  • 75 km: Nørre Snede Hallen, Skolegade 16B, 8766 Nørre Snede
  • 50 km: Funder Hallen, Skolevej 3, 8600 Silkeborg

Depotadresser:

  • 300 km:
    • Rødekro, Hesselbjergvej 3, 6230 Rødekro
    • Vojens, SE Arena, Stadionparken 7, 6500 Vojens
    • Vejen, Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, 6600 Vejen
    • Ødsted, Ribevej 38, 7100 Vejle
    • Nørre Snede, Nørre Snede Hallen, Skolegade 16B, 8766 Nørre Snede
    • Funder, Funder Skolevej 3, 8600 Silkeborg
    • Vattrupgaard, Østerbro 1, 8620 Kjellerup
    • Mål: Oberst J.C. Lunds Plads, 8800 Viborg
  • 160 km:
    • Ødsted, Ribevej 38, 7100 Vejle
    • Nørre Snede, Nørre Snede Hallen, Skolegade 16B, 8766 Nørre Snede
    • Funder, Funder Skolevej 3, 8600 Silkeborg
    • Vattrupgaard, Østerbro 1, 8620 Kjellerup
    • Mål: Oberst J.C. Lunds Plads, 8800 Viborg
  • 125 km:
    • Rebildporten, Rebildvej 25a, 9520 Skørping
    • Vebbestrup Ice Cream, Sdr. Truevej 1, 9500 Hobro
    • Hobro, Alt på hjul, Døstrupvej 23, 9500 Hobro
    • Mål: Oberst J.C. Lunds Plads, 8800 Viborg
  • 75 km:
    • Funder, Funder Skolevej 3, 8600 Silkeborg
    • Vattrupgaard, Østerbro 1, 8620 Kjellerup
    • Mål: Oberst J.C. Lunds Plads, 8800 Viborg
  • 50 km:
    • Vattrupgaard, Østerbro 1, 8620 Kjellerup
    • Mål: Oberst J.C. Lunds Plads, 8800 Viborg

STARTTIDER OG STARTGRUPPER

DGI Hærvejsløbet - L'Etape Denmark afholdes lørdag den 27. juni 2026.

Starttider

  • 300 KM - Flensburg-Viborg: 6:30-7:30
  • 160 KM - Vejen-Viborg: 9:30-11:00
  • 125 KM - Aalborg-Viborg: 10:00-11:00
  • 75 KM - Nørre Snede-Viborg: 11:30
  • 50 KM - Funder-Viborg: 11:30

Hvordan fungerer startgrupperne?

På ruterne 300, 160 og 125 km foregår starten i grupper af cirka 50 ryttere med få minutters mellemrum. Generelt starter de hurtigste ryttere først og så fremdeles for at minimere overhalinger og undgå farlige situationer.

Når du tilmelder dig, vurderer du selv dit niveau og vælger en forventet gennemsnitshastighed. Det er denne, der afgør din starttid.

Specifikt for 300 km-ruten gælder, at der er en “langsom” gruppe, som starter 30 minutter før resten af feltet, for at give de mindre stærke ryttere bedre tid til at nå i mål inden for tidsgrænsen. Denne gruppe består kun af ryttere med den laveste forventede gennemsnitshastighed.

Du modtager din personlige starttid på mail cirka en uge før løbet.

Sådan sikrer du start sammen med dit hold

Når du tilmelder dig, kan du melde dig på et hold. Du kan enten selv oprette et hold eller melde dig på et eksisterende hold.

Alle deltagere på samme hold kommer automatisk i samme startgruppe, så det er den nemmeste måde at sikre, at du får samme starttid som dem, du gerne vil cykle med.

Det er den person, som opretter holdet, der vælger en forventet gennemsnitshastighed. Denne bliver afgørende for hele holdets starttid.

Når et hold er oprettet, kan alle andre se og melde sig på holdet. Det er muligt at sætte en adgangskode på, hvis I ønsker at holde det lukket eller privat.

AFHENTNING AF STARTNUMRE

Startnumre kan afhentes ved startstederne fra 1 time før din starttid.

I Flensborg kan startnumre også afhentes fredag aften fra kl. 18-20. Det foregår ved SdU, Norderstraße 76, 24939 Flensburg.

BUSTRANSPORT & BAGAGETRANSPORT

DGI Hærvejsløbet - L'Etape Denmark er et A til B-løb. Det betyder, at alle ruter starter forskellige steder og slutter det samme sted i Viborg.

Vi vil gerne gøre dit liv så let som muligt. Derfor tilbyder vi bustransport fra målbyen Viborg og ud til de fem startsteder både før og efter løbet. Klik her og læs mere.

Det er også muligt at få fragtet en lille taske med skiftetøj (max størrelse 55x40x20cm) fra startstedet til målområdet. Det kan tilkøbes under tilmeldingen eller i startområdet på dagen med mobilepay.

DEPOTERNE

DGI Hærvejsløbet - L'Etape Denmark er kendetegnet ved de fantastiske depoter, som vores deltagere siger er Danmarks bedste.

Forplejningen starter allerede i de fem startområder, der byder på en let morgenmad med rundstykker og kaffe. I depoterne undervejs kan du forvente et bredt og varieret udvalg fra depot til depot. Nogle depoter serverer et varmt måltid med rigtig mad, mens andre i højere grad serverer søde sager, kager, brød, frugt og snacks. Du kan også forvente kaffe, sodavand og energidrik.

Depoterne vil ikke servere energibarer- og gels, men vi kan garantere, at du ikke kommer til at sulte eller tørste undervejs. Der er hele 7 depoter på den lange 300 km-rute og mellem 1 og 4 depoter på de øvrige ruter.

Du støtter lokale foreninger og deres frivillige

Depoterne organiseres af frivillige fra lokale foreninger langs Hærvejen. De frivillige bestemmer selv, hvordan de ønsker at indrette deres depot, hvad de ønsker at servere, og hvad der ellers skal foregå. Det er en kæmpe opgave, som de løser til UG og med et fantastisk humør og stemning på løbsdagen.

Som tak for indsatsen modtager foreningerne et økonomisk bidrag. Der går hvert år mere end 1 mio. kroner fra løbets omsætning direkte til foreningerne. Det betyder, at du som deltager er med til at støtte foreningerne og deres aktiviteter, så bl.a. et lokalt fodboldhold kan komme på deres årlige udlandstur, og en forening kan holde et brag af en fest for hele lokalsamfundet.

Klik på hver rute for at se, hvor de specifikke depoter er placeret på ruterne:

HVAD KAN DU FORVENTE SOM DELTAGER?

Du kan forvente en udfordrende og unik cykeloplevelse på en smuk rute fyldt med hårde bakker, smukke landskaber og historiske seværdigheder. Du kan også forvente fantastisk stemning og et stort udvalg i vores depoter og en helt unik afslutning på din tur med paradekørsel gennem målbyen Viborg.

Det har altid været overskrifterne for DGI Hærvejsløbet. Derudover kan du som noget nyt nu forvente ægte Tour de France-stemning i målområdet og undervejs, ligesom du kan konkurrere om de ikoniske Tour-førertrøjer.

Vi ønsker, at DGI Hærvejsløbet - L'Etape Denmark skal være tilgængeligt for alle typer cyklister, og derfor kan du vælge mellem fem forskellige ruter:

  • 300 KM - Flensborg-Viborg, 2.500 højdemeter, 7 depoter
  • 160 KM - Vejen-Viborg, 1.600 højdemeter, 4 depoter
  • 125 KM - Aalborg-Viborg, 1.100 højdemeter, 3 depoter
  • 75 KM - Nørre Snede-Viborg, 700 højdemeter, 2 depoter
  • 50 KM - Funder-Viborg, 400 højdemeter, 1 depot

HVAD FÅR JEG FOR MIN TILMELDING?

Før løbet

  • Din personlige startnummer og chip
  • En let morgenmad/forplejning og kaffe i startområdet
  • Officiel roadbook med kort, ruteprofiler, detaljer om løbet og praktiske informationer

Under løbet

  • Samaritter fordelt på alle ruter
  • Mulighed for mekanisk assistance fra servicebiler på 300 km- og 160 km-ruterne
  • Adgang til en udfordrende og smuk rute på delvist lukkede veje og med fuld skiltning
  • Adgang til vores famøse depoter under løbet
  • Tidtagning
  • Deltagelse i de officielle bakke- og pointspurter i konkurrencen om den grønne og den prikkede Tour de France-førertrøje
  • Deltagelse i konkurrencen om den gule Tour de France-førertrøje
  • Fejeblad i tilfælde af større mekanisk defekt på 300 km- og 160 km-ruterne

Efter løbet

  • Adgang til Village-målområdet i Viborg med aktiviteter, underholdning, madboder, toiletter, podieceremoni mm.
  • Dine officielle resultater
  • Unik medalje
  • Diplom
  • Finisherfoto ved fotovæg
  • Et stort udvalg af billeder fra løbet (vi kan desværre ikke garantere et billede af samtlige deltagere)
  • Eksklusiv adgang til forhåndstilmelding til L'Etape du Tour de France

Handelsbetingelser

1. Arrangør

DGI Hærvejsløbet arrangeres af DGI Midtjylland (herefter “Arrangøren”).

Arrangøren forbeholder sig retten til at foretage ændringer i arrangementet, herunder – men ikke begrænset til – rute, distance, starttidspunkter, start- og målområde, depotplaceringer, program og øvrige praktiske forhold, hvis dette vurderes nødvendigt af hensyn til sikkerhed, myndighedskrav, trafikforhold, vejrforhold eller andre væsentlige forhold.

Sådanne ændringer giver ikke ret til refundering af deltagergebyr.

2. Tilmelding og betaling

Tilmelding er bindende ved gennemført betaling.

Deltagergebyret refunderes ikke ved afmelding, uanset årsag, herunder sygdom, skade, graviditet, flytning, ændrede planer eller manglende fremmøde.

Køb af startnummer til motionsarrangementer er ikke omfattet af fortrydelsesretten i henhold til forbrugeraftaleloven, jf. reglerne om fritidsaktiviteter med en bestemt dato.

Der tilbydes dog 14 dages fuld returret efter købsdato. Der kan også tegnes afbestillingsforsikring via Sportstiming i forbindelse med tilmelding.

Arrangøren forbeholder sig retten til at lukke for tilmelding, når kapacitetsgrænsen er nået.

3. Overdragelse af startnummer

Det er tilladt at overdrage startnummer til en anden inden for den gældende tilmeldingsfrist. Det skal ske via den officielle procedure via Sportstiming, der håndterer tilmeldingerne.

Uautoriseret overdragelse kan medføre udelukkelse fra arrangementet.

4. Aflysning, afbrydelse eller væsentlige ændringer

Hvis arrangementet helt eller delvist aflyses, afbrydes eller ændres væsentligt som følge af force majeure, herunder men ikke begrænset til:

  • Ekstreme vejrforhold
  • Naturkatastrofer
  • Pandemier eller epidemier
  • Myndighedspåbud eller -restriktioner
  • Sikkerhedsmæssige forhold
  • Strejke, lockout eller lignende
  • Andre forhold uden for Arrangørens rimelige kontrol

refunderes deltagergebyret som udgangspunkt ikke.

Hvis arrangementet må afbrydes efter start, anses det for gennemført, og deltagergebyret refunderes ikke.

Arrangøren kan vælge at tilbyde hel eller delvis kompensation, overførsel til et senere arrangement eller anden alternativ løsning, men er ikke forpligtet hertil.

5. Deltagelse – eget ansvar

Deltagelse sker på eget ansvar og for egen regning.

Ved tilmelding accepterer deltageren, at cykling på offentlig vej indebærer en risiko for uheld, personskade, materielskade og følgeskader.

Arrangøren kan ikke holdes ansvarlig for skader på personer, cykler, udstyr eller andre ejendele, der opstår før, under eller efter arrangementet, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.

Arrangøren er alene ansvarlig i det omfang, dette følger af dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar.

6. Forsikring

Det er deltagerens eget ansvar at sikre sig tilstrækkelig forsikringsdækning.

Arrangøren anbefaler, at deltageren er dækket af relevant ulykkes-, ansvars- og eventuel rejseforsikring, som omfatter deltagelse i motionscykelløb.

Arrangøren stiller ikke kollektiv forsikring til rådighed for deltagerne.

7. Helbred og fysisk form

Ved tilmelding erklærer deltageren at være i tilstrækkelig god fysisk form til at gennemføre den valgte distance.

Deltageren er selv ansvarlig for at vurdere egen helbredstilstand og eventuelt søge lægefaglig rådgivning forud for deltagelse.

Arrangøren kan ikke holdes ansvarlig for helbredsmæssige forhold, der opstår i forbindelse med deltagelsen.

8. Overholdelse af regler og anvisninger

Deltageren er forpligtet til at:

  • Overholde gældende færdselsregler
  • Følge arrangørens anvisninger
  • Efterkomme instruktioner fra officials, samaritter og myndigheder

Manglende overholdelse kan medføre bortvisning eller udelukkelse uden ret til refundering.

Arrangøren forbeholder sig retten til at afvise deltagere, der vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko for sig selv eller andre.

9. Foto og markedsføring

Ved deltagelse accepterer deltageren, at foto- og videomateriale optaget i forbindelse med arrangementet kan anvendes af Arrangøren til dokumentation, markedsføring og kommunikation på hjemmeside, sociale medier, trykte materialer og øvrige platforme uden yderligere samtykke og uden økonomisk kompensation.

10. Persondata

Arrangøren behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.

Oplysninger anvendes til:

  • Administration og afvikling af arrangementet
  • Tidsregistrering og resultatservice
  • Deltagerkommunikation
  • Relevant information om fremtidige arrangementer, medmindre deltageren har frabedt sig dette

Yderligere information fremgår af Arrangørens privatlivspolitik.

11. Lovvalg og værneting

Eventuelle tvister afgøres efter dansk ret ved dansk værneting.