jun.
27
2026

Aalborg - Viborg

Ruteprofil
Kuperet
Afstand
125 km

HYGGE, UDFORDRING & OPLEVELSER 125 KM

Vil du have en kæmpe cykeloplevelse og en passende udfordring, du kan dele med dit hold? 125 kilometer-ruten fra Aalborg til Viborg byder på unikke oplevelser, hårde bakker og masser af muligheder for at nyde Hærvejen.

Ruten er spækket med highlights for hvert pedaltråd, du kommer nærmere Viborg.

Allerede ved starten kommer du helt tæt på historien. Vi starter nemlig ved Godthåb Hammerværk, som i dag er et industrimuseum på værket, der plejede at producere redskaber til landbrugs- og håndværksindustrien med bl.a. dampmaskiner.

Du bliver udfordret og presset til det yderste af Col de Rebild-bakken, mens storslået natur og oplevelser fylder din dag med spændende indtryk.

Du skal bl.a. glæde dig til at cykle en omgang på Danmarks nye udendørs cykelbane ved Hobro, inden dagens store depot venter inde på midten af banen.

Tre gange i løbet af turen får du den helt særlige oplevelse at komme til et af vores nærmest ikoniske depoter, der ifølge vores deltagere er Danmarks bedste. Et af dem er ved Vebbestrup Flødeis, som efter sigende laver Danmarks bedste soft-ice.

Og til sidst mærker du lykkerusen helt ud i dine tunge ben, når du ankommer til målstregen og paradekørslen gennem Viborg og kan lade dig hylde. Yes!

Samtidig får du mulighed for at føle dig næsten som en Tour de France-rytter med indlagte bjerg- og pointspurter og Tour-stemning i målbyen Viborg.

Startområde: Godthåb Hammerværk, Zincksvej 2B, 9230 Svenstrup J

Parkering: Du kan parkere eller blive sat af i nærområdet, fx ved Godthåb Kirke på Volstrupvej samt i boligområderne på Sportvænget, Birkagervænget, Kildevej, Lille Volstrupvej og Lunden.

Det er IKKE muligt at parkere lige ved Hammerværket eller benytte Zincksvej.

Ruteprofil og highlights Udforsk ruten

Rute-highlights

0 km: Starten i Aalborg

Du skal afsted på 125 km-ruten på den historiske Hærvej. Nyd det nye startområde ved Godthåb Hammerværk, som er et industrimuseum på værket, der plejede at producere redskaber til landbrugs- og håndværksindustrien vha. dampmaskiner.

41 km: 1. bakkespurt - Col de Rebild

Dette er rutens absolut hårdeste udfordring. Med sine knap 1200 meter og gns. stigning på 6,1%, sætter bakken de fleste til vægs – specielt på de sidste 200 meter. På toppen kan du nyde depotet i smukke omgivelser ved Rebildporten.

43 km: Depot Rebild

Rebild-depotet er placeret ved Rebildporten, hvor alle får et tiltrængt hvil oven på Col de Rebild. Sæt dig i græsset og nyd stemningen, udsigten og de mange lækre ting, der serveres i depotet.

63 km: Ekstra depot - Vebbestrup Flødeis

Yeah – landets efter sigende bedste soft-ice giver smil på læben i Vebbestrup. Vebbestrup Flødeis har åbnet dørene, og dit startnummer udløser en softice. Det er et must.

75 km: En omgang på cykelbanen og depot i Hobro

Rutens sidste depot ligger i Hobro på det sted, hvor man er ved at opføre 'Alt på hjul' - en kæmpe cykel- og aktivitetspark. Tag en omgang på cykelbanen, inden du går i depot. Her serveres som regel et rigtigt måltid mad.

128 km: Mål i Viborg

Tillykke - du har klaret udfordringen! Sug stemningen til dig, når du kører på rød løber gennem Viborg midtby, inden du ankommer til Paradepladsen og målområdet til en kæmpe fejring.

128 km: Fest på Paradepladsen

Så er det tid til at klikke ud af pedalerne og fejre din præstation. Du kan sammen med dine holdkammerater nyde et måltid mad og en sodavand eller fadøl. Der er fest og farver overalt i Viborg, som fejrer Snapstinget.