Ofte stillede spørgsmål

Har du et spørgsmål? Find svaret!

Spørg os om hvad som helst om løbet og få svar på dit spørgsmål.

Du kan selv finde svar på langt det meste ved at følge linket herunder til DGI Hærvejsløbets hjemmeside, som L'Etape Denmark er en del af.

FAQ

KONTAKT OS

Transport og logistik

Hvordan tilføjer jeg bustransport til min tilmelding?

Du kan tilføje bustransport til din tilmelding i Sportstiming, enten når du tilmelder dig løbet, eller du kan tilkøbe det senere ved at logge ind på din Sportstiming-profil, gå ind på din tilmelding og foretage et tilkøb.

Sportstiming er den platform, som håndterer tilmeldingen.

Denne video viser, hvordan du gør.

Klik her for at læse mere og se adgangstiderne.

Kan jeg få transporteret en taske til målområdet?

Vi tilbyder transport af din egen taske (max størrelse 55x40x20cm). Du får udleveret et bagagelabel ved startstedet, som du sætter på din taske, inden du afleverer den, og den bliver kørt til Viborg.

Det skal tilkøbes under din tilmelding eller i startområdet på dagen med mobilepay.

I målområdet i Viborg vil der være et bemandet telt, hvor du kan få din taske udleveret fra kl. 15:30.

Løbet

Hvad får jeg for mit deltagergebyr?
  • Et rigtigt motionscykelløb med 7.000 deltagere, hvor oplevelsen er vigtigere end tiden
  • Et unikt foreningsbåret event med mere end 1.000 frivillige
  • Depoter i særklasse
  • En smuk rute spækket med highlights
  • Skiltning i top samt flagposter langs ruten
  • En mål-by uden for kategori – Viborg hylder dig
  • Motorcykel Marshalls på ruten
  • Servicebiler på 300 km- og 160 km-ruterne
  • Startkuvert med energi
  • Live-tracking og tidtagning med chip
  • Let forplejning v. starten
  • Finisher-foto ved fotovæg
  • En superfed medalje, når du kommer i mål
  • Bemandet cykelparkering på paradepladsen i Viborg

Derudover får du som en del af L'Etape-konceptet bl.a.:

  • Ekstraordinær oplevelse i målområdet, hvor der opbygges en mindre Village kendt fra Tour de France-målbyerne
  • Indlagte korte bjerg- og pointspurter med tidtagning, hvor du kan kæmpe med om de officielle Tour de France-førertrøjer
  • Podieceremoni i målområdet, hvor vinderne af de forskellige trøjer hyldes
  • Unik forhåndsadgang til tilmelding til L'Etape du Tour de France, hvis du deltager på en af de tre længste ruter
Er der tidtagning?

Ja, alle deltagere får en samlet tid for løbet. På indlagte kortere strækninger er der også tidtagning, som tæller i konkurrencen om Tour de France-førertrøjerne.

Vores fokus er dog ikke på tiden, men på oplevelsen og samværet undervejs.

Er der depoter undervejs?

Det er der i meget høj grad. DGI Hærvejsløbet - L'Etape Denmark by Tour de France er kendt for sine overdådige depoter.

Du kan forvente et varieret udvalg fra depot til depot. Nogle depoter serverer et varmt måltid med rigtig mad, mens andre i højere grad serverer søde sager, kager, brød, frugt og snacks. Du kan også forvente kaffe, sodavand og energidrik.

Du kommer med garanti ikke til at sulte eller tørste undervejs.

Er ruterne skiltede?

Det er der. Og vi går meget op i, at skiltningen er helt i top. Deltagerne roser løbets skiltning til skyerne.

Må jeg deltage på elcykel?

Ja, du må deltage på lige den cykel, du vil. Det gælder altså både e-MTB, el-racercykler eller helt almindelige el-cykler.

Deltager du på el-cykel på landevejsruterne, kan du dog ikke være med i konkurrencen om Tour de France-førertrøjerne som en del af L'Etape Denmark by Tour de France.

Er der en tidsgrænse?

Ja, målgangen lukker kl. 20:00, så du skal være i mål inden da for at få en officiel tid. Målområdet holder dog åbent indtil kl. 21:00.

Kan jeg få ruten som GPX-fil?

Ja, du modtager et link til download af ruten som GPX-fil cika en uge før løbet.

Hvordan fungerer startgrupperne?

På ruterne 300, 160 og 125 km foregår starten i grupper af cirka 50 ryttere med få minutters mellemrum. Generelt starter de hurtigste ryttere først og så fremdeles for at minimere overhalinger og undgå farlige situationer.

Når du tilmelder dig, vurderer du selv dit niveau og vælger en forventet gennemsnitshastighed. Det er denne, der afgør din starttid.

Specifikt for 300 km-ruten gælder, at der er en “langsom” gruppe, som starter 30 minutter før resten af feltet, for at give de mindre stærke ryttere bedre tid til at nå i mål inden for tidsgrænsen. Denne gruppe består kun af ryttere med den laveste forventede gennemsnitshastighed.

Du modtager din personlige starttid på mail cirka en uge før løbet.

Hvordan får jeg samme starttid som resten af mit hold?

Når du tilmelder dig, kan du melde dig på et hold. Du kan enten selv oprette et hold eller melde dig på et eksisterende hold.

Alle deltagere på samme hold kommer automatisk i samme startgruppe, så det er den nemmeste måde at sikre, at du får samme starttid som dem, du gerne vil cykle med.

Det er den person, som opretter holdet, der vælger en forventet gennemsnitshastighed. Denne bliver afgørende for hele holdets starttid.

Når et hold er oprettet, kan alle andre se og melde sig på holdet. Det er muligt at sætte en adgangskode på, hvis I ønsker at holde det lukket eller privat.

Hvad er der i depoterne?

Bag hvert depot står en lokal forening og et hav af frivillige. Foreningen er ansvarlig for depotet og er selv med til at bestemme, hvad den ønsker at servere for dig. Derfor kan vi heller ikke på forhånd fortælle dig, præcis hvad et bestemt depot serverer, selvom nogle ting efterhånden er blevet en tradition.

Flere steder byder på lokale specialiteter, mens nogle depoter er blevet nærmest legendariske for en bestemt ret som f.eks. "Præriesuppen" i Nørre Snede.

Derfor er det heller ikke det samme udvalg, som du finder i alle depoterne - det er forskelligt fra depot til depot og fra rute til rute. Du kan dog være sikker på vand, energidrik og ellers et bredt og varieret udvalg af rigtig mad, snacks, kager, chokolade, brød, frugt, grønt, kaffe mm.

Udover forplejningen får depoterne især ros for den fantastiske stemning og atmosfære, som de frivillige skaber.

Tilmelding

Hvordan skifter jeg distance?

Du kan skifte distance, hvis der fortsat er ledige pladser på den distance, du ønsker at skifte til. Du gør det ved at logge ind på din profil på Sportstiming.

Vi har lavet en lille video, der viser, hvordan du skifter distance og laver andre ændringer i din tilmelding.

Se video, der viser hvordan du gør:
https://www.screencast.com/t/gPCjqQNov

Kan jeg få mit startgebyr refunderet?

14 dage efter køb frafalder din refunderingsret. Herefter kan vi ikke refundere dit startgebyr og eventuelle tilkøb.

Du er dog velkommen til at sælge din billet, hvis du ikke kan deltage alligevel.

Hvis du har tilkøbt afbestillingsforsikring, forklarer denne side, hvordan du bruger den.

Kan jeg overdrage mit startnummer til en anden?

Du kan overdrage dit startnummer til en anden person, hvis du ikke kan deltage alligevel. Du skal logge ind på din profil på Sportstiming
Gå til:
Billetter
Ændringer
Skift ejer

Du kan også se i videoen her, hvordan du gør.

Er det muligt at lave en samlet tilmelding for virksomheder, store grupper, klubber mm.?

Hvis du repræsenterer en større gruppe eller virksomhed, kan vi lette tilmeldingsprocessen for jer via en såkaldt agentadgang til tilmeldingsportalen.

Det giver bl.a. mulighed for én samlet betaling og eventuelt via faktura, hvis I ønsker det.

Har I særlige ønsker eller behov? Så kontakt os, og vi prøver at finde en løsning til jer.

Hvordan benytter jeg min afbestillingsforsikring?

Hvis du har tilkøbt afbestillingsforsikring i forbindelse med din tilmelding, skal du igennem Europæiske ERV, som udbyder forsikringen.

Læs mere: Afbestillingsforsikring

Målområdet

Er der forplejning i målområdet?

Der er ikke inkluderet forplejning i målområdet i Viborg i dit startgebyr. Det kan tilkøbes i Sportstiming sammen med din tilmelding.

Der er masser af muligheder for at købe mad i målområdet - også på selve dagen.

Er det muligt at tage et bad i målområdet?

Ja, der er bad og omklædningsfaciliteter i målområdet. Følg skiltningen.

Kan jeg parkere min cykel i målområdet?

Ja, vi har indhegnet cykelparkering med vagter og nummersystem. Det er inkluderet i din startpris.