Flensborg - Viborg

DEN STØRSTE UDFORDRING KONGERUTEN
Gør dig klar til dit livs cykeludfordring på en af Danmarks smukkeste og hårdeste cykelruter med depoter i særklasse.
300 kilometer-ruten fra Flensborg til Viborg er kongeruten og DGI Hærvejsløbets oprindelige rute.
Det kræver viljestyrke og udholdenhed at bryde 300 kilometer-barrieren og overvinde kongedistancen og den klassiske Hærvejsrute. Det bliver en kæmpe udfordring, men en endnu større sejr, når du krydser målstregen.
Ruten er spækket med både udfordringer og highlights for hvert pedaltråd, du kommer nærmere Viborg.
Allerede fra start får du den unikke oplevelse, det er at krydse en landegrænse på cykel. Det varer ikke længe, før Hærvejen bider fra sig med hårde stigninger som Côte du Hjarupvej og Mur de Refsgaarde.
Storslået natur og historiske vingesus vil dagen igennem fylde turen med spændende indtryk. Ikke mindst når du cykler lige igennem vikingernes gamle hjemsted ved Kongernes Jelling på rød løber.
Hele syv gange får du den helt særlige oplevelse at komme til et af vores nærmest ikoniske depoter, der ifølge vores deltagere er Danmarks bedste. Og til sidst mærker du lykkerusen helt ud i dine tunge ben, når kilometertallet på computeren skifter til 300. Yes!
Tidsgrænse: Vær opmærksom på, at målgang i Viborg lukker kl. 20:00.
Start: Schiffbrücke 17, 24939 Flensburg, Tyskland
Nummerafhentning: Fredag den 26. juni fra kl. 18:00-20:00 og lørdag den 27. juni fra kl. 6:00 ved SdU, Norderstraße 76, 24939 Flensburg, Tyskland
Ruteprofil og highlights Udforsk ruten
